Prikken over i'et blev da jeg stod med Noah, der var insmurt i syltetøj - og forsøgte at vaske det af ham, og Moby kom og lagde en stor varm ildelugtende kæmpe dej lige foran os.
Af alle dage, blev det i dag Moby skred indendørs! Og lad mig lige tilføje at weimaraner lort ikke er en lille lort!
Ungen i seng, igang med lorte rengøringen.
Noah nægter at sove. Har endelig fået ham til at lukke sine små øjne, og der er sekunder fra at han falder i søvn. Så vader katten ind på hans værelse "Miaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaavvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvv!"
Oh my godness, altså. Blev så hysterisk at det er dirkete pinligt. Greb katten og smed den, ja smed - den ud i gangen. Noah hylede som en stukket gris. Og så kunne jeg mærke det... Hvor meget jeg havde lyst til at smide med ungen også. Kaste ham ned i den fucking seng...Så jeg skyndte mig at gå.
Ringede til Matt. Der ikke tog telefonen.
Så knækkede filmen. Jeg tud brølede, og sagde snøftende til hans telefonsvarer; "Du bliver simpelthen nødt til at komme hjem...det er for meget. 7 fucking uger, det er fandme for meget. Jeg bliver gal i hovedet af ikke at sove, og jeg bliver endnu mere skør af at høre den unge skrige så meget! Jeg har ikke været i bad i flere dage, huset ligner vi sælger stoffer - og hunden har skidt på gulvet. Du bliver nødt til at komme hjem. Jeg kan ikke det her mere!"
Jeg tænkte at jeg ikke kunne tage i mødregruppe. Men på den anden side ville jeg blive gak hvis jeg ikke gjorde. Jeg kunne mærke jeg var rigtig gnaven, og lovede mig selv at passe på.
Caroline ævlede løs om hvor træt hun var på vej derud. For James var vågnet klokken 4. Og så sovet til 7.
Så hun havde altså skulle op til ham en' skide gang. Fra 7 til 4 havde hun kunne gøre hvad fanden hun ville...Og så igen fra 4 til 7.
Ih ja, det er synd for dig min kære...
Sarah og Lee opdagde med det samme der var noget galt. Og da de spurgte, var jeg lige ved at begynde at tude igen. Det lyder jo helt fucked hvis man ikke selv har prøvet at stå i det. At jeg græder fordi jeg er træt. Og har en baby.
Men det er så ubeskrivelig hårdt. Og jeg vil aldrig aldrig aldrig foreslå nogen at gå i krig med projekt barn uden et godt netværk...Eller bare mindst at være 2.
Jeg fortalte at jeg ville have taget et billede af mit rodede, beskidte hjem til min blog - men at jeg blev enig med mig selv, det måske betød nogen ville komme og tvangsfjerne Noah...
Jeg kunne have hamret Julie en' da hun sagde "Ih, det lyder præcis som hvordan det er med mig hver dag!"
Og jeg snerrede da også da jeg sagde "Nej, det er det ikke. Du har din mor der kommer hver dag - og Malayes far har hende hver anden dag! Sagde du ikke også hun er holdt op med at vågne om natten for længe siden?!"
Hun holdt da også kæft bagefter. Og Sarah sendte mig himmelvendte øjne da ingen så det. Julie er virkelig et af de værste mennesker jeg i mit liv har mødt...Og det siger ikke så lidt. Jeg tror jeg hader hende lidt...
Michelle er fandme også en kegle ang det her. "Ja, Liam kommer heller aldrig hjem før 4"
Ej, ok. Matt har aldrig nogensinde været hjemme før 6. Aldrig.Og han var på barsel i 5 dage.
Men det er også nok. Hvis bare han kommer hjem, så der er en' til at ordne baby, og en til at lave mad - og få huset til at se beboeligt ud. Jeg er ligeglad hvem der gør hvad.
Plus, Michelle har rengøringskone - betalt af regeringen pga hendes handicap. Og Sebastian sover fra 7 til 7.Hvad er det lige præcis hun har at stresse over?
Point skal hun da have for at sige at Noah sikkert bare har en super velfungerende hjerne, og er strong minded - og at det hele kommer til at betale sig i det lange løb - når han bruger sin fantastiske hjerne til store ting...
For når man ikke sover, og ikke spiser - og har skrig og gråd i ørene hver gang man sætter babyen fra sig; og huset er et' stort gigantisk rod ....så kan man ikke fungere...
På vej hjem havde Caroline fattet lidt mere. Og hun spurgte om jeg ville ud hos dem og spise i aften. Men jeg orkede sgu heller ikke at sidde der og være social.
Hun er virkelig en god ven. Med en uhyggelig nem baby. I dag sad han i 3 timer i barnevognen, og bare gloede ud - mens han gumlede på sin sut. 3 timer. Det må fandme være fedt.
Tror Caroline troede hun lige skulle vise mig hvordan man fx kunne gøre - så hun proppede hun Noah i barnevognen.
Ha! Det var faktisk næsten komisk, for selvfølgelig gad han da ikke sidde der' og glo. Som om jeg ikke har forsøgt at få ham til det utallige gange...Kæft han skreg! Og han blev ved med at skrige - mens han sparkede vildt med benene...
Og så måtte hun jo fiske ham ud igen, og rent faktisk underholde ham...
Nå men istedet tilbød Caroline at komme forbi her og lave mad til mig. Det er sgu da sødt!
Men jeg kan ikke have besøg i den her svinesti. Så jeg takkede nej.
Jeg er jo altså heller ikke just den bedste til at bede om hjælp...
Ved 5 tiden bankede det på døren. Jeg nåede lige at tænke "Det er Matt! Han kommer hjem!" for så at huske at han er 16 timer herfra i bil. Så det var ikke muligt for ham at være her endnu, selv hvis han havde vendt næsen hjem ad...
Åbnede, og der stod Lee. Med en tallerken "Jeg kommer bare lige med din aftensmad", sagde hun smilende og rakte mig tallerkenen.
Og så var jeg lige ved at tude igen, fordi folk er så skide søde...
Nu vil jeg bruge det sidste jeg har i mig for i dag, og få gjort det her ulækre hus rent. Og så vil jeg kravle under min dyne - og læse en bog; og håbe at i morgen bliver bedre end i dag...
Godnat.
Oh my god! Fuck hvor har jeg respekt for at du stadig har overskud til at stå op hver morgen, til at passe din dejlige dreng og endnu mere til at skrive herinde!
ReplyDeleteJeg tror jeg må give Michelle ret - jeg tror altså også at du har et meget velfungerende barn og at han har behov for så meget underholdning og stimulering fordi hans hjerne simpelthen kræver det.
Det er hårdt nu, ingen tvivl om det, men når han bliver lidt ældre tror jeg du har et barn der kan finde ud af at underholde sig selv og ikke være afhængig af at du hele tiden skal lege med ham...
Hellere det end de børn der bare sidder i timevis og stirrer uden underholdning eller noget - det lyder ikke som et særligt sundt tegn... ?
Det havde heller ikke været ligeså hårdt hvis i havde været to om det i døgndrift, som du selv siger. Desværre er det ikke sådan i øjeblikket :( Jeg synes det er vildt at du kan!
Håber det snart går den rigtige vej - hvad jeg nu også tror for fra nu af vil du kunne se dit barn blive mere og mere selvstændigt...
Bevar modet og tænk på at du har en klog og dejlig unge, som i længden er det hele værd!
(Var der ikke engang en der sagde at man kunne sove når man blev gammel... hehe - ej ved sgu godt hvad søvnmangel gør ved en...)
Hmm, ja, jeg tænkte også, at det var lidt mærkeligt, at den anden unge kunne sidde i 3 timer i barnevognen. Det lyder som et pænt understimuleret barn :) Bare vent - i sidste ende bliver det Noah, der får den seje uddannelse og det seje job ;)
ReplyDeleteJeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må være, at være alene med en baby så meget som du er. Ved fra en veninde, der valgte at være enlig mor, at det har været en meget lang og sej kamp (hendes mor bor heller ikke lige om hjørnet, så hun har været ALENE). Til gengæld er hun nu kommet ud på den anden side med en supersej unge, der fylder to til september - og hun sagde til mig forleden: "Jeg kan ikke huske hvornår det sidst har været hårdt". Så der er lys forude! Men respekt for at du holder ud - jeg er ikke sikker på jeg havde klaret det ligeså cool. :)
ReplyDelete