OCD



Første hjælp vel overstået. Det var godt nok en smule svært at hører efter, og samtidig holde øje med Noah ikke kravlede væk, kravlede hen til noget farligt, slog en anden baby oven i hovedet med legetøjet - eller kravlede oven på de andre babyer. Men jeg fik da liv i dukken på gulvet...

Jeg er virkelig blevet gode venner med Sarah, politikvinden. Hun er super sød. Vi taler altid om, at det er helt extremt så meget Michelle slår hen med "han er ved at få tænder!". Hun siger det til alle babyer, også om hendes egen - til trods for ingen af dem har en pløk i kæften endnu... Vi har begge lagt mærke til det, fordi hun har sagt det til vores drenge en million gange, når de har grædt offentligt...

Det har altid pisset mig af, at forældre skal finde en grund til deres grædende spædbarn, før de kan være tilfredse..at de ikke har forstået at babyer græder af mange forskellige grunde. Og at det er ok.

Det er altid "Han har kollik!", eller "Han er ved at få tænder!" Og ofte er det aldrig grunden...

Michelles Sebastian har været ved at få tænder i 8 måneder nu...men man kan stadig ikke se nogen af dem...

Vi var da også kun lige landet til første hjælpskursus, da Michelle kommer ind; og det første hun siger er "Åh jeg er så træt, Sebastian har sovet så dårligt - jeg tror han er ved at få tænder!"

Jeg skyndte mig at gemme ansigtet bag Noah, for jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine. Jeg turde slet ikke se over på Sarah, men hørte hende kvæle sin latter i halsen, for så at udstøde en gryntende lang lyd. Og så begyndte vi begge to af skrige af grin. Jeg tror de andre syntes vi var virkelig underligt, og meget barnlige...

Hun er bestemt en særling, Michelle...Jeg er vild med hende, og også hendes særheder, men kun i små doser...

Vi var til et Betsea party i weekeden; (træ legetøj), og Michelle ville også gerne være vært for et...

Engang i August. Og hun besluttede så at det skulle være d.30 August. Om det var ok?

Vi så alle lidt forvirrede ud, og sagde at det lød fint - vi kunne jo altså skifte datoen ud som vi nærmede os...Så blev hun helt sur, og spurgte alle, en' for en' "Er d. 30 August ok for dig?!" "Er d. 30 August ok for dig?"

Og vi blev alle mere forvirrede... Altså, vi ved ikke engang hvad vores planer er for weekenden; jeg aner da virkelig ikke hvad jeg skal d.30 August... Jeg tror hun kunne mærke folk syntes hun var lidt underligt. For hun sagde "Jamen, hvis nu der er nogen der skal til bryllup..."

Tiffany kom ud af døren i sammen sekund. "Bryllup? Hvem skal til bryllup? Hvem skal giftes?!"

Og da jeg er den eneste i hele det her land der ikke er gift - troede folk pludselig at jeg skulle giftes. Så det hele blev endnu mere akavet og forvirrende...

Hun er altså lidt sær...

Jeg tror det er noget kontrol noget. Hun skal have skrevet alt ned - og følger altid slavisk i rutiner; og ve' den der laver rod i hendes rutine. Hun skal altid være hjemme klokken 2. En dag var de længe om at finde min pakke på posthuset,og hun havde lovet at køre mig hjem... Så hun var eddike sur over posthusforsinkelsen, og var rigtig ubehøvlet over for den stakkels dame der ikke kunne finde min pakke. For nu kom hun jo hjem før EFTER 2!

Hun siger til gengæld også tit selv at hun tror hun har OCD, og det tror jeg hun har ret i...

(Ej men slap da af - hvad er det lige du skal nå?)

De har  fx også bestemte dage hos hende, hvor de SKAL lave bestemte ting. Fx "clean glass day", hvor de vasker alt glas i hele huset...Og hun har taget billeder af hvert eneste lille ting i deres hus. "Hvis nu der bliver indbrud".

Og hun vasker hænder hele tiden... Man må heller ikke holde hendes barn, uden at vaske hænder først...

Alle stikkontaker i deres hus, har skrevet under dem hvad de hører til... Og så tror hun der bor et spørgelse i huset. Og det gør der ikke...seriøst, hendes spøgelses historier er på ingen måde hår rejsene og får bestemt ikke en' til at tænke "Hmmm, måske ER der virkelig et spøgelse" Nej. Eneste spøgelse der' , er i Michelles hovede....

Nå - men hun er nu stadig en skøn person, og hun virker ikke til at blive sur, når jeg ryster lidt på hovedet af alle hendes rutiner og rengøring og værk...