Skøn Søndag...

Konkurrence!

Traddaaaaa..

Så er vi sørme nok!

Og jeg har i dag været ude og lede efter en passende præmie for min første give away



Beach towel



Med australske dyr på....
(Den lile sorte prik, er en myrer der sneg sig ombord. Men han følger altså ikke med...)



Det er ganske let at være med, for alt man skal gøre - er at være fast læser.
Yes sir, det er alt.
 Så hvis du læser med, men ikke er registreret som læser - så skynd dig at tryk på "follow" ude til venstre - og opret dig.

På torsdag vil jeg trække en vinder, og annoncere vedkomne her på bloggen...

Jealous much?

Jeg ville nu gi' meget for at nyde de tropiske omgivelser med mine bedsteste danskere...

Så skal der stikkes....





Noah skal vaccineres i dag. 6 måneders vaccinen.

Adr.

Jeg kan sgu ik li' det.

Første gang, da han var lille bitte - var jeg mest bange for at han skulle blive handicappet af det. Min nabos datter blev hjerneskadet af stivkrampe vaccinen da hun var baby.

Men det gik fint. Selvom han græd hjerteskærede. Vi havde Meghan til at stikke, og hun er den bedste!

2. gang var jeg ikke bange for at der skulle ske noget.

Men vi havde en lorte sundhedsplejerske til at stikke. Gwen.

Hun er berygtet i hele Hervey Bay for at være en dårlig sundhedsplejerske.

Hun fyrede bare nålen i hans lår, blodet sprøjtede - og hun lod mig ikke trøste ham før hun ville hamre nål nr to i andet lår. Ja, det fik hun så ikke lov til. Nok har de travlt - men de kan ikke have for travlt til jeg lige kan sige såså, og nååå til min stor tudende søn. Gamle heks.

I dag skal han så gennem trumlen igen, og fordi han nu forstår meget mere, bliver det her den værste vi hidtil har været igennem, tror jeg.

Åhh, bare de blev født immune for dumme sygdomme der kræver lange nåle...

Nadal

Miv.

Han røg ud.

For første gang i lang lang tid, er Raffa ikke i tennis finalEN.

Caroline skal spille om 5 min, min tid.

Jeg tror ikke hun kan slå lyn kineseren.

Så hende få lamme tæsk af selv samme kineser sidste år til Australian Open.

Bad parenting

Jeg ved at jeg er en god mor, for alt hvad jeg foretager mig med Noah, er aldrig den lette udvej.

Efter at være blevet mor, bliver jeg virkelig dybt chokeret over dårlige forældre.

Som fx de her;

29!!! Woohooo!

Vup vup - 29 der læser med! :-) Vi nærmer os en konkurrence!

Jeg ville ønske jeg kunne sy og sådan - for se lige hvad man kan vinde på Nataschas blog .

Så cool er jeg slet ikke, men jeg finder et eller andet Australsk turist halløj, når der er 30 faste læsere. Altså, noget ordentlig turist halløj... Ikke bare noget flået ned fra en hylde...Noget I gider ha'.

Fik forresten en rigtig sød mail fra en af Jer, under oversvømmelserne. Men, min dumme iphone (eller dumme mig!) kom til at slette den ved en fejl, så jeg kan ikke svare. Jeg håber du læser det her, søde mand, for det var en rigtig dejlig mail; og jeg er ked af jeg ikke kan svarer dig...

Med myrer på toppen...

I går, til vores bbq, var der kravlet myrer i kagen mens vi spiste frokost. Små sorte myrer, kravlede over hele den chokolade dækkede flade.
"Der røg kagen", tænkte jeg - men Michelle sagde "Det er bare sukker myrer...vi kan godt spise kagen alligevel"
Jeg regnede med en eller anden ville sige fy for pyffer, og nej det kan vi da ikke. Men til min skræk, nikkede alle forstående og rakte tellerkener frem mod myrekagen....

Måske er jeg ikke særlig aussie alligevel...

Jeg kunne i hver fald ikke få mig selv til at spise mit (alt for store) stykke myrekage... Pludselig var jeg MEGET mæt.

Er det mig der er hysterisk? Eller dem der er...fra et andet land og kultur?



Australia Day

Min 4. Australia Day. Og helt klart den bedste so far. Måske er jeg virkelig bare ved at blive en Aussie. For det går alle sammen ud på det samme... Nyd solen, stranden, vinden og vejret - og hav en hyggelig bbq.

Michelle er simpelthen så fantastisk organiseret. Selv med en baby! Klokken 7 i morgens var de på jagt efter det perfekte sted. Og fik det! Flere havde i løbet af dagen forsøgt at nuppe stedet, men uden held.

Matt, Noah og jeg kom dryssende klokken 11!
Jaja, vi havde været oppe med solen - men vi er simpelthen håbløse til at få nosset os færdige når vi alle 3 er hjemme. Når jeg bare er her selv, går det let nok - så ved jeg hvornår Noah skal hvad. Men når der pludselig også er en far i billedet - bliver alt helt forskudt og forkert. Og alt tager dobbelt så lang tid.

Michelle have købt en badedyr agtig tingest, som Noah kunne sidde i. Den var vildt smart - og bragte stor lykke...



Det var helt vildt fantastisk at svømme, altså rigtig svømme, uden at skulle passe på en baby. Det er første gang siden Maj (!!!) jeg har været i vandet uden at holde en baby i armene. Eller i maven.

Michelle og Liam er virkelig skønne mennesker, og jeg er SÅ glad for at have mødt dem!

Åh jeg er så glad for mad...Not!

Nå. Vi kan så heller ikke li' havregrød.

Ligesom vi ikke kan li' risgrød, advokado, gulerod,græskar,kartoffel, sweet patato,banan eller æble...





Troligt og tåldmodigt står jeg hver dag og prøver at lave lækker-lækker mos til ungen.

Og trolige, samt knap så tåldmodigt spytter han det ud så snat han opdager det ikke er mælk.

Jeg har prøvet alt. ALT.

 Gøre maden tyndt og sjasket, mere fyldigt, lade ham holde skeen, lade ham tage med fingerne, blande det med en masse brystmælk, skeen er blevet lavet om til en flyvemaskine , mor har hoppet rundt i underlig dans - og sunget "mmmm- yum yuuuuuuuuuuuuuum, deeejlig deeejli' maaaad!" mens hun sagde smaske lyde.

Noah griner sødt af sin fjollede mor, ind med skeen...og...ud med mad!

Arrrgh!

Problemet er, at han er mega sulten.

Han vågner hver time om natten, er helt klart sulten. Han skal ammes hver time om dagen, fordi han også her er så sulten.

Han gider godt holde et stykke æble eller gulerød, og gnave lidt i det - men han er for lille til at spise stykkene. Jeg har prøvet at dyppe hans gullerød i mos - for at narre ham på den måde; men det gik ikke just efter planen...

Jeg er på grådens rand, og så træt så træt så træt....

Postcrosser

Jeg er blevet postcrosser. Og hvad er så det, spørger I måske.
Jo, man sender et postkort til en person man ikke kender. (Denne person skulle også være gerne være postcrosser, ellers går det hele ligesom ikke op i en højer enhed).
Og man får så et postkort tilbage fra en anden person man ikke kender; fra et land langt fra hvor man selv bor...Og på den måde ender man op med en masse spændende postkort fra hele kloden.

Min plan er at bruge alle mine postkort på en eller anden kreativ måde, så de bliver wow agtige. Enten ved at lave en væg, fyldt med postkort - evt i gæsteværelset. Eller købe et mega gigantisk verdens kort, og sætte de postkort jeg får, ved de lande de kommer fra...

Jeg har so far modtaget.... 0 postkort! Og sendt 5. Men jeg kan se at mine 5 er ankommet, og registreret, og et af dem har endda fået en masse stemmer - folk syntes åbenbart det er super wow.
Så jeg får nok snart nogle...Nu har jeg vist at jeg er postcrosser værdig.

Lyder det her som noget for dig, så kan du læse mere om det her

Der er noget der stinker....

Vores vaskemaskine er gået i stykker, og det er egentlig en hel historie i sig selv. For der var  både røg, damp - og en løbende Matt der styrtede rundt og forsøgte damage control. Men det er hele 9 dage siden de skete, så old news...



Michelle har været så fantastisk at vaske vores tøj for os. Og jeg må simplethen finde ud af hvilke vaskepulver hun bruger...så jeg kan sørge for ALDRIG at købe det selv!
Fy for helvede! Ka' slet ikke ha' dunsen af det, og har rendt rundt i track suit pans hele dagen - fordi alt andet stinker af...øh...nyvasket tøj. Det er så tragi-komisk, for hvor dejlig er hun? Kvinden kan næsten ikke engang gå, og så vasker hun i rask firspring for familien Venning. (Ja, jeg er lidt blevet en Venning, uden at være det rigtigt. De kalder os altid ind som "The Venning family" når vi er til noget...Og så sidder man der' og og er en Justesen, mens mand og barn er Venninger. Øv. Lidt tom fornemmelse. Så istedet leger jeg at jeg også er en Venning...

Stop den lille....før han hopper igen!

Juhu, pakke fra saxo!

Fik endelig pakke fra saxo, bestilt før oversvømmelse og sne - ved brug af gavekort fra min momse. Kunne slet ikke huske hvad jeg havde bestilt, for jeg har en laaaang liste over danske bøger jeg drømmer om at få.
Jeg kunne godt huske der mest var bestilt bøger til Noah, men var sikker på jeg havde bestilt bare lidt til mig også...

Blev helt skuffet da jeg så det var fucking flere pædagogik bøger. Gider ikke lige flere af dem lige nu!

Men så var det jo heldigt jeg lige gik fordi Eli waters, og deres fantastiske bogudsalg!

Fik de her 3, for 15 kr stykket!

Tog tilbage i dag, og købte en' mere af "Diary of a first time mum" til Michelle. Håber hun kan li' den. Jeg tror ikke hun læser ret meget. Hun vil gerne lyde som en' der gør - og snakker tit om det; men jeg har ikke set skyggen af en bog i hendes hus...





Kort update

Den mest irriterende lille gimpe fra min mødregruppe sagde  i dag, at nu havde hun fundet ud af hvordan hun kunne få sin datter (4 måneder) til at sove igennem om natten;

"Jeg giver hende bare panodil hver aften!" smilede koen stolt.

Ej! Jeg får altså migræne af den mødre gruppe efterhånden! Kæft, hvor er der bare mange idioter imellem...! Men ja, det er vel let nok med en baby, hvis man fylder den med stoffer...

Jeg savner at blogge - men er begyndt at træne hver dag, i den mig-tid der normalt er forbeholdt blogning,brevskrivning eller facebook...
Det er super fedt at træne igen, og jeg er så mega øm i hele kroppen hver aften. FEDT!
Ingen af de andre mødre var ømme efter vores fælles træning med Erin tirsdag. C elskede det vidst. At jeg var øm, og hun ikke var.
Men så er det jo godt at jeg ved, at det er fordi jeg er så tæske god til at presse mig selv til mere end min krop egentlig gider - og jeg netop derfor altid er øm efter træning...

Hemmeligt tænker jeg lidt at C ikke var øm, fordi hun er lidt fed og lasket - og hun faldt over dobbelthagen hver gang vi skull løbe...

Intet billede i dag, jeg er simpelthen for baldret til at google for et, eller rode med kamera og kabler...

Godnat :-)

Fra egen have

Det er lige meget hvor længe jeg bor her.
Jeg syntes stadig det er for skørt at man kan gå ud i egen have, og plukke grøn/rød peber. Sået med kærlig hånd, i en sort urtepotte for bare få måneder siden...

Er den ikke bare fin og nuttet? Og jeg sværger - den smagte 100 gange bedre end nogen købt peberfrugt...