Monday, January 10, 2011

Noah, den tasmanske djævel...

Vi var ude og spise frokost med de to andre par i the boat club i går.

Som altid sad baby Sebastian og baby James bare i deres barnevogne og kiggede ud uden bøvl, mens Noah hoppede rundt, hev i ting - flåede i trøjer, og hele tiden skulle have en eller anden der sagde "ga-bu-bu-gugu" til ham...

Det er altså lidt anstrengende, når nu de to andre bare kan sidde der og sidde - og både deres mor OG deres far kan deltage i samtaler samtidig...

Men han har bare en masse krudt i røven, og kan ikke sidde stille og bare sidde.
På vej hjem i bilen, hvor Noah snork sov, sprugte Matt om jeg troede vi lignede nogle der ikke kunne styre vores unge. Det mener jeg nu ikke vi gør. Han er kun 5 måneder, det er begrænset hvad man kan gøre ved ham :-)

Og han genere jo altså heller ikke nogen (andre end os, fordi vi er egoistiske) ; han skal bare aktiveres en hel del...



"Det er bare sjovt det er sådan et barn vi har fået", sagde jeg og fortsatte "Altså, du er jo roligheden selv, og selvom jeg har temperement - så var jeg altså et meget roligt barn, der netop godt kunne li' at sidde og kigge stille og roligt..."

Matt kiggede på mig, og sagde;

"Jamen jeg var jo et ret vildt barn. Jeg drev min mor til vandvid. Hun begyndte at ligge puslespil for ikke at gå for meget amok på mig.
 Jeg løb alle vegne. Også inden for...jeg løb fra rum til rum.Og jeg kan huske min mor blev ved med at sige jeg skulle gå, men at jeg tænkte at det da var fjollet - når det nu var så meget sjovere OG hurtigere, at løbe...."

Og pludselig giver Noahs energi niveau en hel del mere mening...

Jeg har også bestemt mig for, at det betyder der foregår en hulens masse i hans hjerne, så han bliver mega smart - og får et super godt job; og kan tage sin gamle mor med på ferie hver sommer...

3 comments:

  1. Åh gud, hvor jeg kender det! Vores har heller aldrig kunnet sidde helt stille (heller ikke uartigt eller noget overhovdet. Der skal bare ske noget).. Men jeg har nu altid set det som et sundhedstegn.. Et tegn på at han får den opmærksomhed, han skal have, og ikke bare er overladt til sig selv og dermed har givet op og ikke kæmper for at blive lagt mærke til... Men det kan selvfølgelig også bare være noget, jeg siger mig selv ;-)

    ReplyDelete
  2. Dejligt at høre fra en der kender det!! :-) Og jeg syntes din sundhedstegn teori er fantastisk!

    ReplyDelete
  3. Et aktivt barn er et sundt barn :)
    Niclas har også ekstremt meget krudt i røven og Lea er ved at falde om af træthed af at være i selskab med ham... :D

    At Noah har så meget krudt i røven er helt klart en god ting! Hellere et barn med krudt i røven end en stille og passiv artig-verner... ;)

    ReplyDelete