Sunday, January 2, 2011

Who let the dogs out?



Nytåret kom og det gik (og jeg har nu 16 followers! Yay!) - og det var en dejlig aften. Ikke så dansk som håbet, men man kan jo heller ikke invitere en flok hjemløse til middag på det kongelige hof - og forvente de ved hvilken gaffel de skal bruge hvornår.

Hidsede mig op en enkelt gang, men fik undskyldt senere på aftenen. Jeg kan ikke lave den australske kultur dansk - og sådan er det bare.Ikke engang for en aften...for de er som de, for det er sådan de er vokset op.
 Nogle gange bliver jeg helt arrig over at ingen hernede forstår den danske, og at det er umuligt for dem at fatte hvad det drejer sig om, med mindre de hopper på et fly, og tilbringer længere tid med dannebrog end hvad en ferie normalt vare.

Jeg kan bedre li' dansk kultur. Det kan jeg altså...

Nå, men det var en god aften alligevel. Vi spillede spil, "imagine if", som uden tvivl var bestemt for folk der kender hinanden godt. Ikke til folk der har kendt hinandne i 5 måneder - og kun er sammen fordi de har yngel på samme alder.
Der var en trillion spil jeg hellere ville have spillet - og som jeg tror vi ville have hygget os mere med...

På et tidspunkt skulle de andre gætte hvilken hund jeg ville være, hvis jeg var en hund.
De kunne vælge mellem Rottweiler, labrador, chiwawa, poodle eller grey hound.

Jeg er så meget rottweiler. Helt ind til knoglerne.

Liam gættede på puddel. Puddel! Undskyld mig - men hvad fanden er det lige jeg og en puddel har til fælles? Bortset fra dårligt hår!

Caroline sagde jeg var en chiwawa. "Du ser sød og nuttet ud, men kan sikkert godt være en rigtig bitch"
Point for begrundelsen - meeen - chiwawa?!
Matt og Paul gættede labrador! LABRADOR! En fed lasket dopy hund, uden noget som helst personligthed . En hund der ville slikke indbrudstyvene, velkomne når de brød ind, fordi den er sådan en tosse-god jubel idiot...

Jamen tak... (Især tak Matt! Labrador! Helt ærligt..)

Stakkels Micelle sad og så helt nervøs ud da alle andre havde vendt deres kort.
"I said rottweiler..." sagde hun nervøst, og fortsatte  hurtigt "But I really like rottweilers!!!!"


Og så knus-elskede jeg hende lidt mere... Hun er virkelig skøn. Og jeg skal passe godt på ikke at være for rottweiler agtig imod hende, for hun virker meget følsom...

No comments:

Post a Comment