Jeg er altså ikke crazy cat lady... Jeg er faktisk meget mere end hunde-person.

Men den her kat har da så flotte øjne?



Still here....

Jeg er her endnu... Bare ikke så meget tid for tiden. Eller jo, jeg har præcis lige så meget tid som altid - men jeg fravælger blog skrivning i de her dage.Vil hellere bruge mine to gange 45 min på at skrive breve eller læse.
Noah er vågen nu, og render lystigt rundt på gulvet... Men jeg har allerede måtte over til ham 3 gange.
Første gang da han åd kattens mad,  bagefter da han pillede batterierne ud af fjernbetjeningen og stak dem i munden, og så lige nu da han legede tarzan i gardinerne....

Så, som det kan høres - ikke så let at skrive godt, med 84% af ens opmærksomhed rettet andet steds...

Han er nu ret nem for tiden. I en uges tid har han bare været helt fantastisk let at have med at gøre - og har kun gået sådan rigtig amok et par gange. Til gengæld er han tilbage til at sove elendigt. Matt siger at det er fordi jeg samler ham op for hurtigt når han græder - så det har vi haft det rigtig hyggeligt med at diskutere de sidste par dage...
Jeg kan godt lade ham græde længere, men jeg er jo for helvede så træt af at stå op 5-7 gange hver nat, så jeg orker ikke at bruge en time på at få ham til at sove igen hver gang. Så jeg samler ham op, og bruger 10 minutter...Og ungen sover, og jeg kan sove - så 2 timer senere gentager historien sig...
Det er en dejlig ond circel,som skal brydes den dag jeg kan.

Jeg har været ret gnaven de sidste par dage. Nok fordi jeg igen ikke sover. Men det giver ikke meget lysttil at blogge - for det bliver sgu sp deprimerende og opgivende at læse når jeg er træt og gnaven. "Bu-hu, det er så synd for lille mig" Jamen, det er sgu da til at brække sig over...

En enlig far var ude og købe strygebræt med sin søn i går (en ret så tiltrækkende enlig far, bliver jeg nødt til at tilføje), og jeg fik årest boost - for han væltede hele rækken med strygebræt ned, fordi han måtte glo i min renting. Hahaha. Ej, jeg kan more mig i ugevis over sådan noget... Hvor pinligt for ham! Prøv dog at vær diskret.
Mænd! Så simple og sjove...
Sønnen stod og gloede skiftevis på sin far, og de væltede strygebræt. haha!

Det var meget rart, på en ellers så gnaven søndag....

Jeg håber at få skrevet lidt mere, og lidt ordentligt - i løbet af ugen...

Bilingual Edge

Må jeg godt lige have lov at sige, at jeg er sej! Tak...

I dag nøjes Noah ikke med at pege på grisen i badet. I dag vidste han, at det var grisen han pegede på. På dansk.
Jeg opdagede det fatisk kun, fordi jeg snik-snakkede som jeg plejde, og sagde "Så kom fisken..." - og den lille trold kiggede op på grisen, pegede - og smiiilede. Jeg blev helt paf. Gloede bare forbløffet på ungen.
"Nej.. det er ikke en fisk..det er ...grisen", sagde jeg - og igen - pegede han på den lyserøde gris.
"Hvor er grisen?"
Pege.

Så tog jeg en blå and, og grisen. Holdt dem ved siden af hinanden "Hvor er grisen?"
Og han greb fandem sin gris...



Han fatter at det er en gris. Ikke en pig. En gris!

Han er ved at blive bilingual!

Sagde jeg at jeg er sej?! ;-)

Happy Mothers Day og De vilde heste

Mors dag er jo fantastisk! :-)
Fik lov til at sove til klokken 7 - og så lavede Matt eggs Bendics (Den mand og hans evner i et køkkent.Heaven!)

Så fik jeg gaver, og ærligt havde jeg ikke regnet med noget wow. Det er 2 år siden Matt sidst har købt en gave der bare havde en lille smule tanke bag... Men så overraskede han. Han havde købt den fineste ring. En ring der ligner den min far gav min mor da jeg blev født. Og inde i var der graveret "Noah & mor".



Og så fik jeg de lækreste hjemmesko. Jeg er helt vild med hygge-ting. Hygge sokker, store trøjer, varme bløde tæpper, hyggelige lys, og hjemme sko. Så jeg har ikke haft mine nye hjemmesko af foden i snart 24 timer. (Ja, jeg sov faktisk med dem ...fordi jeg var oppe hver time hele natten! Suk...)

Vi havde snakket en del om hvor vi skulle hen. Matts plan havde været Noosa, men priserne på et hotelværelse var skudt så meget i vejret pgs mors dag - at det virkede helt vildt latterligt. Så vi aftale at tage en Noosa weekend en anden gang, og så lave Mors Dag til en day trip.

Matts mor var oppe fra NSW - så det blev til vi skulle mødes med hende, og søsteren plus familie i Tin Can Bay.

Ærligt, jeg var lidt muggen...Hun har haft 35 mors dage, mon vi kunne være bare VORES familie på min første mors dag? Men så prøvede jeg at lade være med at være egoistisk - og fik det hele vendt til noget posetivt. Vi skulle på tur! :-)

Vi kører afsted, og da vi har kørt en  times tid - siger Matt at vi nu er i det område hvor der lever vilde heste.

Det anede jeg ikke! At Australian har vilde heste...Og at vi bor 1 time fra dem...Jamen, det er sgu da lidt sejt?! Eller er det mig der er en nørd?

I kan jo nok forstå at jeg ikke ville hjem før vi havde set en vild hest - og da vi så hestelort; var jeg lige ved at hoppe ud af bilen og tage et billede. (Seriøst!)

Men det er jo VILD hestelort. Fra en hest der aldrig er blevet rørt af et menneske, og som suser rundt i vild galop og nyder livet...Som i filmene!

"Vi må altså finde en hest før vi kører herfra!" sagde jeg ivrigt,mens lorten blev mindre i mit sidespejl.

"Det er altså nok lidt svært...det her område er jo enormt..." sagde Matt med et smørret smil.

"Jamen, så må vi da køre rundt...så må vi lede...vi er da nødt til at se en vild hest nu vi er her...!" fortsatte jeg. Matt sagde ingenting, og det betyder altid at jeg ikke har ramt hovedet på sømmet.

Jeg så mig lidt omkring, og joo...jojo det så da godt nok lidt stort ud, mark efter mark, skov efter skov, træ efter træ...Jeg begyndte at forberede mig på at den vilde heste lort ville være dagen oplevelse...

Men så...pludselig...et par sorte øre.

"DER ER EN!" skreg jeg, og pegede i retning af ørene.

Vi var allered kørt forbi. "Vi er nødt til at vende om...vi må tilbage!" trippede jeg, og Matt vendte bilen og kørte tilbage.

Og der stod han. Den flotteste, smukkeste, stærkeste sorte hingst. "Fuck, he is big!" udbrød Matt. Og det var han. Enorm.





Bag ham stod 3 hopper, og kiggede nysgerrigt frem.

Det var ret tydeligt han ikke elskede vi var der. Han var nysgerrig, men fnyste alfa-han agtigt og spillede lækker. Han begydte tilmed at gallopere frem og tilbage foran hopperne, som lignede nogle der gjorde klar til at tage benene på nakken hvis han sagde de skulle....

Havde det været en film, havde jeg været pigen der tæmmede den sorte hingst, og vandt et væddeløb med ham - for at donere alle vinder penene til min syge oldemor...

Billederne kan jo altså ikke engang beskribe 2% af hvor fantastisk det var at se dem i virkeligheden. Og jeg ærgede mig endnu engang over jeg ikke har et super godt kamera, med ultra god zoom...



Vi ankom til Tin Can Bay, der var mennesker over alt; men vi var heldige at få et bord.Vi mødtes med den pukkelryggede og...det var faktisk rigtig hyggeligt. Matts mor havde købt en plaid til mig, da hun fik en sending hjem til sin butik. Den er helt vildt blød og dejlig.

Vi spiste frokost, og børnene legede på legepladsen. Så opstod der panik, fordi Sienna var væk - og kun hendes lille lyserøde klapvogn stod, hvor hun før havde siddet.

Da hun dukkede op, var alle så lettede at de havde svært ved ikke at græde bare en lille smule.

"I just went to the toilet with my new friend" sagde den lille pige forvirret - og hendes mor og far forklarede, endnu engang, at hun altså ikke bare kunne gå sin vej...

Jeg synes det er voldsomt irriterende når vi har været en gruppe afsted, og jeg ikke har formået at tage billeder af alle der var med. Fx har jeg ikke et' eneste billede af Nigel (Og det er en skam...host) , og kun et' af Cooper og Sienna...det er lidt som om de slet ikke var der; og det syntes jeg er vildt ærgeligt når jeg nu var dygtigt og huskede at tage billeder...



And the winner is...

Traddaaaaaaaaaaaaaaaaa

Miss Thilde!:-)

Tillykke til dig...

Der er også en video, men den blev ikke særlig god...

Dårligt lys, og dårlig kamera føring. Og så kom jeg - som altid -til at holde hånden for højtaleren midt i filmen.

Flot. Rigtig flot.

Sådan går det når man udtrækker en vinder alt for sent om aftenen.

Men man kan jo altså ikke rigtig trække en vinder igen...

For dem der gerne vil se den alligevel, er den her...



Konkurrence

Ja, jeg ved godt den skulle slutte i dag - men måske det bliver i morgen istedet for...
Kun fordi det så ikke bliver en stresset udtrækning.
(Men det kan faktisk godt være det stadig er fredag hos Jer, når jeg trækker vinderen lørdag...)

Så det kan altså nås endnu...Tilmeld dig som fast læser - og du har mulighed for at vinde det her



Camping



Jeg gad godt snart campe igen..

Det er så hyggeligt!

(Og her er jo heldigvis hverken løver eller bjørne...Kun Dingoer der spiser børn)

6 Places

Ok, 6 steder. Hm. What to choose...

Jeg tror mit første sted skal være Noosa. For jeg elsker Noosa. En hyggelig, smuk by 2 timer fra Hervey Bay. Jeg håber lidt det er der vi skal tilbringe mors dag, men måske har jeg ødelagt det for mig selv. Matt sad ved computeren, og jeg lagde mærke til han skyndte sig at lukke et vindue ned når jeg kom for tæt på - og i det hele taget virkede lettere panisk, og påpasselig. Og så blev jeg pludselig mega usikker, og tænkte "Han har fundet en anden!".
Og gik over, og spurgte hvad han lavede, og bare hans svar lod så skyldigt og løjnagtigt, så jeg pegede på det vindue han havde lukket ned, og sagde "What's that? Open that window again!". Og den søde mand åbnede vinduet, sikkert fordi han ikke ville have jeg tænkte forkert... Og så var det en side over Noosa, og hvor det var bedst at bo...
Flot. Rigtig flot. Så fik jeg da ødelagt den overrasekelse for mig selv. Igen.
Lidt Noosa billeder;



Sted nr 2 er rainbow beach...2 timer længere oppe...Jeg har ikke været der endnu, til trods for uttalige forsøg. Men så har det regnet, så har Matt ikke kunne få fri til at tage afsted alligevel, så har vi ikke haft råd alligevel - osv osv osv. Jeg har fundet ud af at det vil koste 700 kr at køre derop og hjem igen, og at vi kan bo i en hytte for 500 kr for en' nat. Og jeg tror måske bare jeg hemmeligt sparer op, og booker os ind...For ellers kommer vi nok aldrig afsted...Og når det er så tæt på, ville det virkelig ærge mig hvis vi flytter herfra igen, før jeg har været der...

Sted nr 3 er The nodic spa i Canada. Det var fadme fedt! Det var minus 21 grader (!!!!) den dag vi var der - det er dælme koldt!!! Det blev minus 28 den næste dag, og man kunne slet ikke få lov at gå ud. Jeg fik da også blå tæer!



 Først varm spa, så KOLD spa (med is i!), så sauna - og derefter afslapning med musik i 15 min. Og så starter man forfra. Det var simpelthen fantastisk, og selvom den kolde frøs lungerne til is - så kunne det godt mærkes det var nødvendigt for at få fuld udbytte af sauna turen. Der var rigtig mange der sprang det kolde over, og gik direkte til sauna, men ikke Matt, Brenda og jeg...
Vi løb gennem det kolde, og ind i saunaen.
I første forsøg - styrede jeg igennem det kolde vand, kom op - løb mod saunaen mens jeg råbte "Arrghhh - fuck me, it's coooooooooooooooooooooooooold" - kun for at opdage at jeg havde fortsat skrigeriet inde i saunaen...Og folk stirrede på mig, og nok tænkte jeg var underlig... :-)

Sted nr 4 er også i Canada. Omega park.Hvor vi var ude og køre med hundeslæde. Det var så stjerne fedt!!!!



Sted nr 5 er Tathra, hvor vi boede før vi flyttede her op. Jeg savner det. Jeg savner huset, dyrene, naturen - at falde i søvn til havest brusen; og at alle naboer var så langt væk at det var som man slet ingen havde.

Hvis bare Tathra havde haft jobs og spændende mennesker...

Vores træ hus

Vores lille båd, og vores flod

Vores hunde og vores bush baghave

Vores strand

6 og sidste sted

København.

I miss you!

Prøv lige at se drengen i den blå trøje....SCARY, right?

pet hate

Jeg har en ny ting der driver mig til vandvid... Den har altid irriteret mig, men på det seneste, er jeg nødt til at fjerne mig selv fra computeren, for ikke at skrive en kommentar til idioterne...

I kender sikkert selv en eller flere personer der gør det. Måske er I selv en af dem (Hvis I er, så stop! For guds skyld, stop galskaben mennesker)

I ved, når folk har været ude,inde, væk , derhjemme, fået en ny baby, hund, kæreste, guldfisk hvad end de nu har lavet, og taget billeder af det.. Og så lægger de alle billeder på facebook.Alle 62 fra "fisketur med Jørgen", eller hvad det nu kunne være...
 Der er mindst 7 der ligner hinanden så meget at det er til at tude over, og altid en god håndfuld der er slørede, rystede eller folk har lukkede øjne...

Jeg får ticks af det. Udvælg det for helvede de bedste billeder...

Der er en' fra min mødregruppe der gør det. Hver dag. Kun billeder af hendes unge. Taget med hendes nokia 1990 som bestemt ikke er en photo telefon. Hver eneste dag popper der billeder op af hendes unge...
Jeg har lånt lidt...



Ahmen altså...

191 billeder af den kvalitet, så bliver man da lidt træt af at glo på det...

Ud og se med DSB...eller...med muskel kvinden der kan løfte babyer og cykler

Jeg var ikke i særlig godt humør da jeg kom hjem fra mødregruppen i går...heller ikke da Noah vågende efter at have sovet, og faktisk var glad. Det var en super smuk dag, og jeg fik lyst til at gå en tur - men er så hamrende træt af den rute jeg kan gå fra hvor vi bor...
Jeg plejede at kunne gå op til et lille shopping center - en lang tur; men en god tur.
Men efter oversvømmelserne har det sted jeg går igennem været dækket af vand. Bestemte mig dog alligevel for at putte Noah i sin smart tricke og år op og tjekke området ud...



Vi kom derop, og der var vand alle steder...

Men der var også en genvej. Over græs. Højt græs. Hvor slanger er glade for at ligge i...

Jeg overvejede et lille stykke tid, og tænkte så at

A). Sandsynligheden for der var en slange lige der hvor jeg ville gå, var omkring 10%.

B) At jeg måtte være helt sikker på Noah ikke kom i nærheden af det høje græs

C) Hvor træt jeg er af at være fanget i bayswater drive, med mindre jeg vil være social. Måske det kunne være rart at være bare Noah og jeg på farten engang imellem....

Så jeg tog Noah op i en arm (10 kg mine damer og herrer!) cyklen i den anden - og så bevægede jeg mig gennem bushen. Slæbende på cykel og barn. Lavede en masse larm, så eventuella slanger vill forsvinde langt væk...

Og jeg må indrømme da jeg 25 minutter senere vadede rundt i det lille shoppingcenter, bare Noah og jeg - uden en' til at køre en bil for os, gav det ene følelse af frihed og selvstændighed jeg slet ikke forstod hvor meget jeg savner...

Jeg hader at være afhænging af andre mennesker....

Sorry

Undskylder for stilheden, men Matt er væk med arbejdet,og Noah er pisse irriterende...Så der er ikke så meget tid til noget.
I går stormede jeg væk fra mødregruppen , med en stor skrigende Noah - og ordende "Ja, jeg ville ønske jeg kunne sige det havde været hyggeligt - men det har det ikke! INTET er fucking hyggeligt mere, så meget som den her lille lort skriger!!!!!"
Hayley løb efter mig, og prøvede at hjælpe - men jeg var så pisse arrig at intet hjalp. Det hjal slet ikke da Michelle kom humpende med hendes så-for-meget (!) smiley face; og begyndte at brokke sig over jeg ikke havde vinket til hende...
(Ej! Prøv lige at se på min unge; Hvor fanden skulle jeg finde vinke-lysten fra?!?)

Jeg er begyndt at blive sådan helt skadefro, og ønsker så inderligt at en af de andre også får en unge der har egen vilje fra uge 10, har et temperement som er fuldstændig skørt - og som ikke vil sove! Jamen det er jo helt galt..Jeg er ikke en "Jeg har det dårligt - så det skal du også ha'!" person. Og har aldrig været det...Men alligevel er jeg helt barnlig og underlig - "føl min smerte" agtig... Det er jo latterligt.

Jeg tror det er fordi de alle sammen bliver ved med at sige "Vi er jo alle sammen i samme båd". Og det er vi fandme ik'!
Noah er jo altså den mest vidunderligt, kloge (!!) og nuttede lille dreng når han bare vil være det...



Han kan pege nu...det er så sødt. Han peger på ting han syntes er sjove, og kigger på en' som for at sige "Ih mor, det var vel nok sjov..."
I går aftes da han fik sit bad, hoppede jeg som altid rundt med alt hans badelegetøj og sagde sjove lyde. I starten fik jeg pres, for når jeg fx lavede en' bestemt stemme for den lyserøde gris - mens den hoppede rundt på kanten af badekaret...vendte Noah sig hver gang om og gloede undrende på mig. "Hvorfor snakker du så underligt, mor?"

Nu har han vidst forstået at det bare er noget vi leger, og at det er grisen der snakker sådan...

Det har dog været svært at finde ud af om han gad mine lege, eller var ligeglad. For han sidder jo bare der og kigger... Men så i går; da den berømte gris, havde lavet et stort hop fra vandhanen, og ned i vandet - mens den sagde "Wuuuuuuuuuuuuiiiiiiiiiiiiiiiij", så griende den lille munchkin, og det skete...han tog sin lille pegefinger, og pegede op på vandhanen, hvor grisen havde hoppet fra. Åh, det var fantastisk! Og så er det jeg ved at jeg vil gå hjemme lidt længere ...for jeg vil opleve alle de der' ting selv, og ikke høre om det fra en dagpleje mor...

Need a hand?