Ej, hvor er det bare helt fjollet så lidt jeg får skrevet herinde for tiden...Men jeg har netop fået en ny stak pennevenner, og det er bare lidt sjovere at skrive, og få svar tilbage på det man skriver om...Ikke at jeg forventer en masse kommentare, jeg er pinlig dårlig til at svare tilbage på dem - men når tiden ikke er til ret meget skriv, bliver det bare tit til facebook og breve der skal i kurverter, og ha noget så fornemt og sjællent somt et frimærke på sig...

Jeg er stadig vild med at blogge, og havde jeg mere tid, ville jeg blogge hver dag...

Det er hamrende koldt hernede for tiden...Koldere end det har været de sidste 30 år! Jeg har fået rigtig ondt i halsen af at fryse så meget - og selvom Noah har været pakket godt ind, hoster han frygteligt... Alle siger "Jamen du er jo fra Danmark, du er da vandt til kulde!", og fatter ikke at i Danmark er det måske nok koldt udendørs - men i det mindste har vi det dejlig varmt indendørs...Og kan tænde for varmen. Hernede er husene bygget for at afkøle, og kan ikke holde på noget varme, overhovedet...så det er som at gå rundt som eskimo, men uden eskimo outfittet....

Der er også sket det sørgeligt at vores elskede Moby dog blev syg for to dag siden, og måtte hastes til dyrlægen - der desværre ikke kunne gøre noget som helst. Han mave vende sig rundt invendig, og maste alle involde - som ville gå i forrådenlse selv hvis han forsøgte at operare. Hurra for google, siger jeg bare - for Matt var sikke på at Moby bare havde spist for meget den aften han lå og så syg og oppustet ud. Jeg skyndte mig at google, og alle sider sagde "Skynd Jer til dyrlægen, hunden vil dø inden for en time..."

Jeg tror lidt jeg er i fornægtelse, for jeg er ikke sådan rigtig ked af det...

Og jeg har ikke kunne få mig selv til at fjerne alle hans ting. "det var jo bar' noget vi legede".

Jeg får dog rigtig ondt i hjertet, når Noah kravler over til hans seng, og peger - kigger op på mig, og derefter ser sig søgende omkring i haven...

Det lader til en 11 måneder gammel baby har forstået at han ikke er her mere.

Så mangler vi bare mig...



Jeg har altid været svært glad for elefanter...

Jeg har også kæmpe respekt for dem, og har altid måtte se væk når jeg har set you tube videoer med elefanter der går amok...  (Som de iøvrigt oftes kun gør når de er i musk, eller er trætte af dumme turister...)

For tiden læser jeg "water for elephants", fordi enhver film med en bog bag - fortjener at blive læst inden den bliver set...

Men puuuhhaaa, måske var man ikke så stærk i engelsk som man gik rundt og troede....
Syntes godt nok der er en del ord jeg ikke ved hvad betyder, og det irritere mig helt vildt. Når jeg læser, vil jeg gerne forstå hvert et ord. Forfatteren har jo brugte netop det' ord af en grund, ellers ville det slet ikke være der...

Så det går lidt langsomt...

Jeg læser den med en af mine fange-pennevenner. Han er super belæst, og læser ofte en bog på 24 timer. Denne gang har jeg sagt at han altså bliver nødt til at tage sig rigtig god tid, for jeg tror måske jeg kommer til at være længe om at få den læst... den er god, det er slet ikke det - jeg glæder mig til at læse mere i den.

Jeg prøver virkelig på ikke at have Robert vampyr Pattinson for mit indre blik når jeg læser, men det er svært. Øv. Tror ellers Jacob kunne have været en rigtig haps hvis jeg havde læst den før movie trailer osv...

Har I læst den?

Nå jamen, jeg tror det går meget godt. Matt snakker om ferie til NSW til August, har underskrevet mit visa der skal fornyes, og i nat gav stod han op og gav mig et knus, da Noah vågnede for 7. gang og jeg var lidt ved at begynde at tude af træthed...



Jeg er stadig vred over han bare smider sådan en bombe, tager væk - og så lader som ingenting... Det er lidt som at gå rundt om den varme grød, og forsigtigt lister jeg rundt på æggeskaller når vi begge er hjemme...Jeg er, kort sagt, blevet til min mor!  Det er jo altså ikke  mig...

Nå, men i hvert fald er der god stemning. Også om natten. Han er taget afsted i dag, og skal flyve land og rige rundt den næste uge, for at nå til alle sine møder...Han er vidt rigtigt på vej op af stigen, for han fik lønforhøjelse i fredags - og pludselig skulle vi ud og købe buisness busker og klippe ville han også...Matt. der normalt render rundt i klipklappere og surf-shorts!  Det er slet ikke ham at se buisness agtig ud, - men han havde fået at vide at ville han højere på endnu, blev han nødt til at ligne end er hørte til... Og det gør han nu!

Noah er hæslig med søvnen for tiden. Tror det er en kombo af fortænder, der næsten er brudt igennem de hævede gummer, og mig der, igen, har været alt for god mor - og hevet ham op af den seng når han ønskede det...Han er tilbage i sin lækre vane, hvor der bliver serveret lunken mælk fra varmt bryst, og krammende mor-arme hver 2. time.... Fuck. Hvor. Er. Jeg. Træt.
Det hjælper ikke engang når Matt er hjemme mere, for Noah nægter at blive puttet af ham. Han skriger go skriger og græder, og når der er gået 35 minuttter med det, gider jeg ikke ligge der og høre på det mere, og står op - og flår ungen til mig...

Der er ingen vej uden om, jeg må være lidt hård igen. Kun 2 måneder til han bliver et år - det er jo for latterligt han stadig ikke sover, altså!

Nå. I seng med mig. Jeg ville bare lige opdate, og sige at jeg er ok...

Der er så meget mænd ikke forstår...

Ser serie med Matt.

En kvinde fremviser en dvd med "Dirty Dancing" - og siger " Are you ready to have the time of your life?!"
"Har du egentlig set den...? Dirty dancing?" spørger jeg henkastet Matt.
"Nej! Den skal jeg aldrig se!"
"Jamen det er jo en klassiker...Dem skal man da se...Så forstod du jo ikke engang "time of your life" joken lige før...?"
"Jo...jeg ved godt hvad filmen handler om... der er den der' sang...og så leger de med det der' ler..."

         ...!!!

I det mindste er de begge to med Patrick swayze....



Why dont we breaaaaaaaaaake up...

Der er dælme gået hele 2 uger siden jeg sidst fik skrevet. UNDSKYLD!
Men i nat har jeg sovet 5 timer i træk, fik dejligt besøg af 3 veninder - og en gave fra Matts far; så der er lige overskud nok til at skrive ...



Det har været kaos i de to uger jeg ikke har været her. Matt ville ikke bo sammen med mig mere, og sagde han havde tænkt over det længe...og at det ikke gik.
Nå. Så sidder man der', i et fremmed land; med en baby man ikke kan tage med til Danmark uden at faren siger det er ok. Og det før faren jo selvfølgelig ikke...

Og så er det hele sgu ærlig talt lidt forvirrende og skræmmende...

Jeg ved ikke om Matt har fortrudt, eller om han bare fik sovet (weekenderne er jo helt håbløse for den "stakkels" mand - for normalt sover han jo dejligt hele ugen...og når der så pludselig er en baby der vækker en' hver anden time lørdag/søndag - så er det åbenbart rigtig hårdt..Man fristes til at sige det skulle prøves mandag/tirsdag/ondag/torsdag/fredag/lørdag/ OG Søndag!
I hvert fald har han ikke nævnt flytningen igen  - men der er en tension imellem os som aldrig før - og en bitterhed i min mave der smager virkelig grimt.
Jeg er sgu så gal over han overhovedet kan kaste sådan en omgang lort i hovedet på mig, og så "hejhej, jeg tager på arbejde i 5 dage!"

Nå. Men jeg har da i hver fald tag over hovedet endnu, og Matts far har i dag købt mig en ny laptop! ja sgu! Forsinket fødselsdagsgave!!! Den er herrer fed, rød og wow. Med webcam og en masse plads...
Jeg tror aldrig jeg har fået sådan en fin gave af nogen før. Havde en gang en kæreste der, da jeg slog op med ham, vrissede "Jeg ville have gevet dig en laptop i julegave!" Og jeg har tænkt på denne ex kæreste hver evig eneste gang mit gamle lig af en laptop, med tape og flækket skærm, har lavet numre... Nu kan jeg bare sige "fuck dig, Thomas - og din laptop julegave! ;-)"

Jeg har altid været mega fan af Matts far - det ved I jo faktisk godt, Jer fra fyldepennen i hvert fald; men en laptop?! Wow! Manden er altså sådan en' der stadig arbejder fuldtid - fordi han ikke har råd til at lade være...Og han er næsten 70.

Hvad der sker herfra med Matt og jeg tror Jer ikke vi selv ved...

En af Jer sagde engang til mig, at når man får et barn sammen - skal man love hinanden at man ikke går fra hinanden de to første år efter barnet er født.

Jeg tænkte dengang det lød lidt mærkeligt...men jeg forstår det 110% nu...