Vi har nu gået hver Fredag i 2 måneder - 5 fra mødregruppen på samme hold. Vores instructør Lindell, er rigtig sød - og tager tingene stille og roligt, så alle kan følge med. (Også Katie - der fandme må have røget sin fair deal af hash i tidernes morgen; hun er så airhead agtigt at man får grine-mave-kramper af hendes dopede kommentare....)
Sidste fredag var Lindell syg, så vi havde en Donna.
Da vi startede, sang hun velkoms sangen al al al for hurtigt, og det var ovre på 2 sekunder. Normal laller vi rundt med både sang og vand.
Vi kiggede alle sammen på hinanden med forskræmte øjne. Som folk nu gør når noget der altid har været på en måde, pludselig er på en anden...
Da det var tid til at instruktøren skulle putte babierne under vand, regnede vi med at det blev som det plejer at være. Hun holder babien, og under vandet går hun hen til moren med babien.
Noah var først.
Og Donna...hun slap sgu! Hun slap ungen under vandet - mens hun smilede. Rædslen stod malen i alles ansigter, og så....så svømmede han ! Noah! Han svømmede livligt under vandet , med store åbne brune øjne... Katie skreg " HE IS SWIMMING!!!!!!!", så det rungede i hele svømmehallen, og jeg var så stolt jeg kunne have tudet... Min store dreng kan svømme.
Politidamen baby svømmede også. Resten sank.
Så Donna sagde at Oliver og Noah kunne blived ved med at lave under vand svømning, mens resten skulle gøre som de altid havde gjort..
Tror hemmeligt både Sarah og jeg syntes vores babier var speciel giftet, og vi tog tilbage kun hende og jeg Mandag for lige at få nogle flere fif af Donna.
No comments:
Post a Comment