Kan I huske jeg på den gamle blog, skrev hvor meget jeg hadede forældre der lod deres børn græde sig selv i søvn... Og hvor mange gange jeg har været i skænderier på facebook og lignede fordi jeg ikke ka' lade være med at kommentere på status opdateringer hvor der fx bliver sagt yay til controlled crying!?!
Nå. Ok. Jamen alt det tager vi så og smider ud af vinduet. Og hvisker stille i skægget, at måske ved man ikke en hat om sådanne ting, når man ikke selv har haft 7 måneder uden søvn.
Og måske skulle jeg ikke have været så fordomsfuld og bedrevidende. Selv inden jeg havde bygget barnet færdigt.
For det er sidste udvej. Jeg har forsøgt alt andet; og der er INTET der virker. Det ville måske virke, hvis vi var 2 - men med Matt væk så meget som han er væk - holder det ikke at lave en plan han er en del af. Hver gang han skal afsted, falder det hele på gulvet, og vi er tilbage hvor vi startede; Noah vågner hver 2. time. Fra 19 til 6.
I dag er min 2. dag på controlled crying. Som i store træk går ud på at lade ungen ligge til han selv falder i søvn, og gradvist blive væk fra værelset i længere og længere tid. Intil han falder i søvn af udmattelse, druknet i sine egen tåre - og med tiden fatter at livet er sjovere hvis man sover uden at kalde på mor eller far...
Det skulle tage fra alt mellem 3 og 14 dage at få det til at køre optimalt.
Første dag rå-tuede jeg selv på badeværelset, mens Noah skreg og hylede i sin seng. Lur 1 et blev starten på projektet. Han græd en hel time. EN TIME! Jeg kunne slet ikke ha' det.
Matt kom og gav mig et knus, og sagde at han jo kun græd fordi han ville samles op.
"Jamen han ligger bare der' helt allllllleeeeeeeeeeeeennnnnnnnnnnnneeee" flæbede jeg - og snottet stod ud af både næse og mund.
2. lur græd han i 15 minutter. Så sov han. Med sin kanin i hånden.
Og så kom natten. Den var dælme hård. Han faldt i søvn ret hurtigt, men da han så vågnede og ikke blev taget op som han plejer - gik han fuldstændig amok. Jeg begravede mig med ørepropper og 1000 dyner.
Igen, en time før han faldt i søvn. Og så kunne jeg ikke sove, fordi jeg var så anspændt og stresset og havde holdt tåre tilbage.
Var stadig vågen da han vågnede igen 2 timer efter...
Og det hele startede forfra...
De siger det er effektivt, og en masse mennesker siger også at det er skadeligt; men dem ignorere jeg lige nu. Der er ikke flere muligheder tilbage - og jeg har været så hellig og from, og fandens dygtigt både under gravidtet og i de 7 måneder han hidtil har levet. Den dreng er fodret med kærlighed i usmagelige mængder, så han overlever nu nok at græde i 14 dage...Ellers må jeg jo pænt betale hans psykolog behandling på et senere tidspunkt. (høhø)
Men det er fandme ikke sjovt!!! For nogen af os...
Hej Rikke,
ReplyDeleteJeg kan godt forstå det må være hårdt med massiv søvnmangel. puha
Jeg har ikke selv prøvet at mine børn ikke sov om natten, men kan godt sætte mig ind i magtesløsheden.
Det er ikke for at fordømme dig, men jeg bryder mig nu ikke om metoden. Måske allermest fordi der nu er nogle såkaldte eksperter, der tjener penge på at kalde det en metode eller en teknik. I mine øjne er det en nødløsning, som du også selv er inde på. Der er egentlig ikke så meget nyt i metoden, men når en ekspert siger god for det, giver folk gerne penge for det, for så er det jo i orden, ja faktisk helt rigtigt, måske det eneste rigtige der er at gøre, for at få nattesøvn....
Bare fordi noget virker er det jo ikke det samme som, at det er det rigtige.
Som sagt, jeg vil ikke hugge på dig, for jeg har ikke bedre råd og forstår godt dine handlinger.
Men jeg forstår også din frustration, for det er så meget imod det medfødte moderinstinkt at lade sin unge græde uden at reagere på det.
Hrmmm, jeg tog lige en hurtig rundtur på Google og læste lidt for og imod. Nogle kaldte det Controlled Comforting i stedet for Controlled Crying, men uanset hvad, så synes jeg de sider, der talte imod, virkede en anelse frelste. Der findes jo tilsyneladende ingen undersøgelser, der antyder, at ungerne tager skade af denne strategi, så jeg synes da bare du skal prøve. De sider, der talte imod, hævdede at man kunne risikere at ignorere reelle signaler om fx sult, men det giver jo ingen mening. Som mor kender du jo hans behov, og du vil jo vide om han kan være sulten eller ej, så den teori giver jeg ikke meget for. Pointen i det her er, at du skal gøre som du føler er den rigtige strategi. Jeg er sikker på, at du er en fantastisk mor, så keep up the good work. :)
ReplyDeletePræcis Betina, og tak. Jeg er 100% sikker på han hverken er sulten, har ondt, har våd ble - eller andet. Og at græde sig i søvn i max 14 dage kan ikke være dødbringende farligt.
ReplyDeleteNår det er sagt; så har jeg altid selv været meget imod det. Og har tænkt præcis som du gør Bente...Så jeg forstår god din tankegang. Jeg ville hellere ikke anbefale metoden til nogen, med mindre de har prøvet alt andet.ALT andet. Men det har vi. Der er ikke mere tilbage - og hvis moren her ikke snart får noget sammehængende søvn, så kan jeg ikke tage mig af ham som jeg burde...
Heldigvis går det fremad. Max tid han er blevet ladt til at græde i dag er 15 min. I går var det 45.
Jeg vil gerne anbefale en bog der hedder Godnat Og Sov Godt :) Der er et kapitel der handler om, at starte forfra med at få børn til at sove - Alene.
ReplyDeleteOg uden gråd. :)
I korte træk går det ud på, at du første dag i projektet giver dit barn en ny bamse med i seng, siger "Godnat, nu skal du sove, mor og far elsker dig". Så går du ud, og venter et minut hvis dit barn græder. Så går du ind igen, gentager "Godnat, nu skal du sove, mor og far elsker dig" og venter to minutter, og sådan fortsætter du.
Min bror og hans kæreste prøvede det, dag 1 tog det kun 17 minutter før der var ro og deres datter sov :)