Et skrig jeg aldrig glemmer...

Juleferien hos Matts søster endte faktisk en andelse dramatisk.

Over for deres hus er der en eng med heste, og4 årige Sienna og jeg havde været frem og tilbage den her eng en million gange i de dage vi var der.

"Rikke, when you have finished your coffee, can we then go across the road and pat the horses?" blev hun ved at spørge. Hun er så hamrende charmerende og nuttet, så jeg sagde ja hver gang.

Noah tror heste er store hunde, så han krammer og kæler ivrigt med dem...Heldigvis er der især en af dem der er helt vildt cruise, - og lader Noah kramme så meget han vil...

Der gik hurtigt spot i heste besøget, og dagen hvor vi tog hjem ville Cooper også med. Med sin cykel. Og så ville Sienna også have sin cykel med. Og pludselig mente man der var for meget at holde styr på, for bare mig (det kunne jeg nu altså sagtens have klaret!) - og så skulle alle med.

Jeg blev hurtigt træt af at vente, de her mennesker er 100 år og en sommer om at komme ud af døren.

Så Matt, Sienna, Noah og jeg ville gå i forvejen...

De bor lige ud til en rigtig uhyggelig vej. Folk racer afsted på den her vej, og som om det ikke er farligt nok - bor de rundt om et hjørne. Man kan ikke se om der kommer biler, og bilerne kan ikke se om der er nogle på vejen....

Bare at krydse den alene får mit hjerne til at slå lidt hurtigere...det er lidt russisk rolette agtigt...

Når Matt og jeg krydser den med børnene går vi altid heeeelt hent til hjørnet, så vi bilerne i det mindste kan se os. Tror Amber og Nigel syntes vi er lidt fjollede, men jeg er virkelig en better safe then sorry type....

Deres hund, Kendra, er en stor hund - med en blanding af alt muligt. Den er aldrig rigtig blevet trænet , og er derfor pisse! irriterende! .

Den kommer aldrig ud af gå tur, fordi den selvfølgelig ikke er særlig god til det. Og når de så endelig forbarmer sig over kræet, og trækker den afsted - er den så fuld af energi af den ikke er til at styre.

(Igen, fordi den ikke er blevet trænet! Lær det, mennesker...hvis I anskaffer Jer en hund - især en stor en', så fucking TRÆN lortet!)

Nå, men vi står på den anden side og venter - men kan ikke se deres hus for træer.

Pludselig hører vi Amber råbe, med panik i stemmen...

"KEEEEEEEEEEEEEEENDRAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!",

hvorefter en bil bremser op, men alligevel rammer noget stort og tung.

DUNK!

Så kan vi hører Cooper skrige "NOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO!".

og så igen Amber der skriger i fuldstændig panik og vildskab - "KENDRAAAAAAAAA...noooo! NOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO!"

Jeg sværger, det var det mest uhyggelige jeg nogensinde har hørt.

Jeg vender mig mod Matt og Sienna, der begger står som limet til stedet, og bare glor over mod skrigende.

"Matt! Kendra got hit by a car - GO!", og så får Matt endelig røven i gear - og styrter over mod huset.

Sienna, der står og ser helt fortabt ud, hopper op på sin cykel - og jeg skynder mig over til hende, og siger meget pædagoisk at vi hellere må vente her, for jeg tror måske at Kendra er blevet ramt af en bil, og lige skal en tur på dyrehospitalet...Og vi har ikke lyst til at se hende syg.

(Og her tænkte jeg allerede på hvordan de mon ville forklare den her lille pige at deres hund var død)

Og Sienna svarer, at nej det har vi ikke, og fortæller at hendes ven også havde en hund der blev ramt af en bil - og så fik den plaster på.

"Måske får Kendra også plaster på..."

(Jaaa, eller måske får Kendra et gravsted....)

Mens alt detter her står på, kan jeg hører Amber råbte på bilnøgler, og kort efter ser jeg vores bil køre forbi. Tænker at vi kan gå tilbage nu, og krydser fingre for der ikke er indvolde eller blod over hele vejen. Da vi er ved at gå tilbage, kommer Matts mor løbende, stor tudende

 (Det er rigtig flot, matts mor - når jeg nu står her og holder Sienna rolig...)

Hun siger dog at Kendra var ved bevidsthed da de bar hende ind i bilen, og havde logende hale.

Cooper var fuldstændig opløst da vi kom tilbage til huset. Det var ham der ikke havde lukket porten, og han så hende også blive hamret ned af bilen... Vi blev ved med at sige til ham det var et uheld, (eller en hund der ikke er trænet! Hmmmm....), men det var tydeligt han var i både chock, og bebrejdede sig selv...

Da Amber og Nigel kom tilbage, havde de heldigvis hunden med sig. INTET var brækket, og der var ingen indre blødninger. Men dyrlægen havde sagt at det var ufattelig heldigt.

Hun havde fået noget smertestillende, da hun selvfølgelig stadig var blevet ramt af en bil...

Nigel, der altid gerne vil virke rigtig hård og marcho, sagde ikke mange ord da han havde lagt Kendra fra sig. Lidt efter forsvandt han ud i skuret. Sienna løb efter - og kom ind til os alle sammen 2 sekunder efter " MUMMY MUMMY, DAD IS CRYING!", skreg hun ud over det hele... Og så er det jeg kan li Nigel lidt mere. Fordi han er så dejlig følsom... Og græd over sin have hunds heldige skæbne, og lettelsen over hans 8 årige søn ikke ville ende som seriel killer fordi han indirekte havde myrdet sin hund...

Amber forklarede at det var ok, og at far bare var glad fordi de hele var endt så godt.

Kort efter kommer Nigel ind, og skynder sig forbi os alle sammen med tshirten hævet som var han ved at tørrer "sved" af panden. Og Matts mor, den dumpap - siger, som snakkede hun til et lille barn "Do you need a beer Nigel?"

Og Nigel er tvunget til at svarer med grådkvalt stemme, og så ellers skynde sig ud på badeværelset.

(Altså, hvor dum er hun - lad dog manden være!!)

Vi tossede op om vi skulle blive en ekstra dag, men jeg kunne hurtigt mærke at det kunne jeg ik - for jeg bliver simpelthen så arrig i skallen når Matts mor bliver ved og ved og ved med at fortælle mig hvad jeg skal og ikke skal med Noah...

"Du behøver ikke give ham et bad hver dag"

(Øh, jo - for han stinker af pis hver aften, og et bad gør ham helt roligt og klar til seng)

"Nu tager jeg ham ind og læser ham en bog, og hvis han græder - så bare lad ham græde"

(Jeg skal nok selv styre hvornår jeg vil lade min unge græde, og hvis du ikke fletter fi... så kommer DU til at græde meget snart!)

Ej, hun er simpelthen bare SÅ røv irriterende.

Hun elsker også at fodre Noah med sit skum fra kaffen, med sin FINGER! Og når han så vender hovedet, propper hun det nærmest ned i halsen på ham.

Hun gav ham også en halv romkugle - med helt vildt meget rom i. Drengen er 16 måneder!

Heldigvis siger både Amber og Matt noget til hende, så der ikke bliver drama mellem moren og jeg. Det har vi ligesom haft nok af...

Da vi havde pakket bilen, kom hun også og spurgte om vi ikke ville efterlade Noah der' et par dage... sådan helt seriøst.

øh...hvad tror du selv? Vi har juleferie.Måske vi gerne vil have det med vores SØN...

Plus vi da ikke kunne drømme om at efterlade ham, første gang nogensinde han bliver passet, i en by 4 timer fra hvor vi bor! Med en skør bedstemor. (der er en' af de der underlig nogle der ikke vil kaldes bedstemor, fordi det får hende til at lyde gammel... News flash - du ER gammel!)

Nu er vi heldivis hjemme i Hervey bay igen - og Matt er hjemme helt til d.9.

Så vi skal rigtig famile udflugte den her over de næste dage....