Ud og se med DSB...eller...med muskel kvinden der kan løfte babyer og cykler

Jeg var ikke i særlig godt humør da jeg kom hjem fra mødregruppen i går...heller ikke da Noah vågende efter at have sovet, og faktisk var glad. Det var en super smuk dag, og jeg fik lyst til at gå en tur - men er så hamrende træt af den rute jeg kan gå fra hvor vi bor...
Jeg plejede at kunne gå op til et lille shopping center - en lang tur; men en god tur.
Men efter oversvømmelserne har det sted jeg går igennem været dækket af vand. Bestemte mig dog alligevel for at putte Noah i sin smart tricke og år op og tjekke området ud...



Vi kom derop, og der var vand alle steder...

Men der var også en genvej. Over græs. Højt græs. Hvor slanger er glade for at ligge i...

Jeg overvejede et lille stykke tid, og tænkte så at

A). Sandsynligheden for der var en slange lige der hvor jeg ville gå, var omkring 10%.

B) At jeg måtte være helt sikker på Noah ikke kom i nærheden af det høje græs

C) Hvor træt jeg er af at være fanget i bayswater drive, med mindre jeg vil være social. Måske det kunne være rart at være bare Noah og jeg på farten engang imellem....

Så jeg tog Noah op i en arm (10 kg mine damer og herrer!) cyklen i den anden - og så bevægede jeg mig gennem bushen. Slæbende på cykel og barn. Lavede en masse larm, så eventuella slanger vill forsvinde langt væk...

Og jeg må indrømme da jeg 25 minutter senere vadede rundt i det lille shoppingcenter, bare Noah og jeg - uden en' til at køre en bil for os, gav det ene følelse af frihed og selvstændighed jeg slet ikke forstod hvor meget jeg savner...

Jeg hader at være afhænging af andre mennesker....