Sorry

Undskylder for stilheden, men Matt er væk med arbejdet,og Noah er pisse irriterende...Så der er ikke så meget tid til noget.
I går stormede jeg væk fra mødregruppen , med en stor skrigende Noah - og ordende "Ja, jeg ville ønske jeg kunne sige det havde været hyggeligt - men det har det ikke! INTET er fucking hyggeligt mere, så meget som den her lille lort skriger!!!!!"
Hayley løb efter mig, og prøvede at hjælpe - men jeg var så pisse arrig at intet hjalp. Det hjal slet ikke da Michelle kom humpende med hendes så-for-meget (!) smiley face; og begyndte at brokke sig over jeg ikke havde vinket til hende...
(Ej! Prøv lige at se på min unge; Hvor fanden skulle jeg finde vinke-lysten fra?!?)

Jeg er begyndt at blive sådan helt skadefro, og ønsker så inderligt at en af de andre også får en unge der har egen vilje fra uge 10, har et temperement som er fuldstændig skørt - og som ikke vil sove! Jamen det er jo helt galt..Jeg er ikke en "Jeg har det dårligt - så det skal du også ha'!" person. Og har aldrig været det...Men alligevel er jeg helt barnlig og underlig - "føl min smerte" agtig... Det er jo latterligt.

Jeg tror det er fordi de alle sammen bliver ved med at sige "Vi er jo alle sammen i samme båd". Og det er vi fandme ik'!
Noah er jo altså den mest vidunderligt, kloge (!!) og nuttede lille dreng når han bare vil være det...



Han kan pege nu...det er så sødt. Han peger på ting han syntes er sjove, og kigger på en' som for at sige "Ih mor, det var vel nok sjov..."
I går aftes da han fik sit bad, hoppede jeg som altid rundt med alt hans badelegetøj og sagde sjove lyde. I starten fik jeg pres, for når jeg fx lavede en' bestemt stemme for den lyserøde gris - mens den hoppede rundt på kanten af badekaret...vendte Noah sig hver gang om og gloede undrende på mig. "Hvorfor snakker du så underligt, mor?"

Nu har han vidst forstået at det bare er noget vi leger, og at det er grisen der snakker sådan...

Det har dog været svært at finde ud af om han gad mine lege, eller var ligeglad. For han sidder jo bare der og kigger... Men så i går; da den berømte gris, havde lavet et stort hop fra vandhanen, og ned i vandet - mens den sagde "Wuuuuuuuuuuuuiiiiiiiiiiiiiiiij", så griende den lille munchkin, og det skete...han tog sin lille pegefinger, og pegede op på vandhanen, hvor grisen havde hoppet fra. Åh, det var fantastisk! Og så er det jeg ved at jeg vil gå hjemme lidt længere ...for jeg vil opleve alle de der' ting selv, og ikke høre om det fra en dagpleje mor...