Happy Mothers Day og De vilde heste

Mors dag er jo fantastisk! :-)
Fik lov til at sove til klokken 7 - og så lavede Matt eggs Bendics (Den mand og hans evner i et køkkent.Heaven!)

Så fik jeg gaver, og ærligt havde jeg ikke regnet med noget wow. Det er 2 år siden Matt sidst har købt en gave der bare havde en lille smule tanke bag... Men så overraskede han. Han havde købt den fineste ring. En ring der ligner den min far gav min mor da jeg blev født. Og inde i var der graveret "Noah & mor".



Og så fik jeg de lækreste hjemmesko. Jeg er helt vild med hygge-ting. Hygge sokker, store trøjer, varme bløde tæpper, hyggelige lys, og hjemme sko. Så jeg har ikke haft mine nye hjemmesko af foden i snart 24 timer. (Ja, jeg sov faktisk med dem ...fordi jeg var oppe hver time hele natten! Suk...)

Vi havde snakket en del om hvor vi skulle hen. Matts plan havde været Noosa, men priserne på et hotelværelse var skudt så meget i vejret pgs mors dag - at det virkede helt vildt latterligt. Så vi aftale at tage en Noosa weekend en anden gang, og så lave Mors Dag til en day trip.

Matts mor var oppe fra NSW - så det blev til vi skulle mødes med hende, og søsteren plus familie i Tin Can Bay.

Ærligt, jeg var lidt muggen...Hun har haft 35 mors dage, mon vi kunne være bare VORES familie på min første mors dag? Men så prøvede jeg at lade være med at være egoistisk - og fik det hele vendt til noget posetivt. Vi skulle på tur! :-)

Vi kører afsted, og da vi har kørt en  times tid - siger Matt at vi nu er i det område hvor der lever vilde heste.

Det anede jeg ikke! At Australian har vilde heste...Og at vi bor 1 time fra dem...Jamen, det er sgu da lidt sejt?! Eller er det mig der er en nørd?

I kan jo nok forstå at jeg ikke ville hjem før vi havde set en vild hest - og da vi så hestelort; var jeg lige ved at hoppe ud af bilen og tage et billede. (Seriøst!)

Men det er jo VILD hestelort. Fra en hest der aldrig er blevet rørt af et menneske, og som suser rundt i vild galop og nyder livet...Som i filmene!

"Vi må altså finde en hest før vi kører herfra!" sagde jeg ivrigt,mens lorten blev mindre i mit sidespejl.

"Det er altså nok lidt svært...det her område er jo enormt..." sagde Matt med et smørret smil.

"Jamen, så må vi da køre rundt...så må vi lede...vi er da nødt til at se en vild hest nu vi er her...!" fortsatte jeg. Matt sagde ingenting, og det betyder altid at jeg ikke har ramt hovedet på sømmet.

Jeg så mig lidt omkring, og joo...jojo det så da godt nok lidt stort ud, mark efter mark, skov efter skov, træ efter træ...Jeg begyndte at forberede mig på at den vilde heste lort ville være dagen oplevelse...

Men så...pludselig...et par sorte øre.

"DER ER EN!" skreg jeg, og pegede i retning af ørene.

Vi var allered kørt forbi. "Vi er nødt til at vende om...vi må tilbage!" trippede jeg, og Matt vendte bilen og kørte tilbage.

Og der stod han. Den flotteste, smukkeste, stærkeste sorte hingst. "Fuck, he is big!" udbrød Matt. Og det var han. Enorm.





Bag ham stod 3 hopper, og kiggede nysgerrigt frem.

Det var ret tydeligt han ikke elskede vi var der. Han var nysgerrig, men fnyste alfa-han agtigt og spillede lækker. Han begydte tilmed at gallopere frem og tilbage foran hopperne, som lignede nogle der gjorde klar til at tage benene på nakken hvis han sagde de skulle....

Havde det været en film, havde jeg været pigen der tæmmede den sorte hingst, og vandt et væddeløb med ham - for at donere alle vinder penene til min syge oldemor...

Billederne kan jo altså ikke engang beskribe 2% af hvor fantastisk det var at se dem i virkeligheden. Og jeg ærgede mig endnu engang over jeg ikke har et super godt kamera, med ultra god zoom...



Vi ankom til Tin Can Bay, der var mennesker over alt; men vi var heldige at få et bord.Vi mødtes med den pukkelryggede og...det var faktisk rigtig hyggeligt. Matts mor havde købt en plaid til mig, da hun fik en sending hjem til sin butik. Den er helt vildt blød og dejlig.

Vi spiste frokost, og børnene legede på legepladsen. Så opstod der panik, fordi Sienna var væk - og kun hendes lille lyserøde klapvogn stod, hvor hun før havde siddet.

Da hun dukkede op, var alle så lettede at de havde svært ved ikke at græde bare en lille smule.

"I just went to the toilet with my new friend" sagde den lille pige forvirret - og hendes mor og far forklarede, endnu engang, at hun altså ikke bare kunne gå sin vej...

Jeg synes det er voldsomt irriterende når vi har været en gruppe afsted, og jeg ikke har formået at tage billeder af alle der var med. Fx har jeg ikke et' eneste billede af Nigel (Og det er en skam...host) , og kun et' af Cooper og Sienna...det er lidt som om de slet ikke var der; og det syntes jeg er vildt ærgeligt når jeg nu var dygtigt og huskede at tage billeder...