Den jul, den jul...

Er I klar over hvor fald en fornemmesle det er, at modtage alle sine julekort midt Januar! Jeg er nu lige så glad for at få dem - det er ikke det, men hver dag i December styrter jeg til postkassen hver gang jeg tror jeg hører postmand pers scooter (Og jeg vil lige minde Jer om at det er regntid her nu...Så det fucking regner. hele tiden!)

Jeg skal egentlig slet ikke brokke mig, for jeg sender aldrig kort for at få igen. Men jeg tænker hver år at jeg ikke gider begyndte at sende dem ud tidligt næste år - fordi jeg tydeligvis alligevel er den eneste på kloden der tænker i tid, når det kommer til afsendelsen af julekort...

Jeg gemmer mine kort år for år, og hænger dem op some julepynt. Hver år er der mindt 5 personer der er ved at besvime, og måbende siger" HOLD DA OP DU FÅR MANGE JULEKORT!" (De tror jeg har fået alle sammen det år)

Nej. Jeg får cirka 3. I December.

Jeg tror jeg, nu her på 4. år, faktisk har accepteret at jul ikke er jul når vi er hernede. Jeg har nu forsøgt i 4 år at bage julebag til den store guldmedalje, tvinge skoldhed gloog ned i halsen på alle der trådte inden for (Engang smed jeg faktisk en kop med kogende gloog efter postbudet, fordi han ikke have nogle julekort med den dag....Ej ok, måske ik - men det burde man måske gøre...) - og lavet adventskrans, -svinget støvsugeren til "let it snow, let it snow let it snow" samt "Im dreaming of a white christmas".

Og ved I hvad?

Det virker bare ik. Det giver ikke den der stemning af jul jeg så desperat hungre efter. For det er 39 grader uden for. Der er ikke en kæft der gider gå op i om de lys på adventskransen bliver tændt eller ej. Det bliver ALDRIG en hvid jul lige meget hvor mange julesange jeg rocker med til. Der er ingen julepynt i gaderne, julekalender i fjernsynet - eller billig smelted mælkechokolade der skal findes bag små låger i en pap julekalender.

At prøve at opbygge en steming af noget, når all andre omkring en' ikke ved hvilken stemning det er der efterlyses, kan bare ikke lade sig gøre.
Og heldigvis, heldigvis! har jeg vidst omsider accepteret det. Og kan se det charmerende i en Australsk jul. Stadig prøve at holde fast i noget af det danske, men samtidig acceptere at jul helt over på den anden side af kloden - selvfølgelig er anderledes end i det kolde nord...



Jeg laver stadig gloog, jeg er bare den eneste der drikker det.
Jeg laver stadig adventskrans - men jeg bliver ikke sur når Matt er ligelad med mine lys.
Jeg laver kalendergave til Noah.
Jeg bestiller julegodter på hjem.dk
Jeg laver stadig trylledejs figure.
Jeg pynter juletræ og skriver julekort mens jeg nynner med på sangene om sne.
Og jeg drømmer om and og sne.

Men jeg prøver også at slappe lidt af, og huske at stemningen aldrig bliver det samme.

Og at det er ok.

Kindle

Hali hallo - og hej igen.

Vi har holdt juli weekenden. Altså, første jul, agtigt. Med Matts far og søster og børn og (alt for pæne) mand. Jeg tog ikke engang nogle billeder. Er faktisk holdt på med at tage billeder, af noget som helst... Det må jeg vidst begynde på igen.. Nå, men jeg scorede mig en kindle i gave fra Matts far og farmor.





Jeg er gået frem og tilbage de sidste mange måneder og overvejet om jeg skulle købe en' - men nåede tilsidst frem til at jeg ikke var parat til at sige farvel til papirbøger endnu, og at en kindle lidt lignede noget billigt plastik bras alligevel - så jeg ville vente til de blev lidt mere wow...

Derfor var det en lidt forkælet "åh nej" følelse jeg først fik da jeg pakkede op. De er virklig håbløs dårligt til at købe gaver til mig i matts familie - untagen faren, så det var ligesom årets gave der var en skuffelse...
Det viste jeg selvfølgelig ikke, det er jo en super flot gave! Men jeg bed da lidt af matt senere for ikke at have stoppet project kindle, eftersom faren havde tjekket op med ham om jeg var interesret eller ej.
"Jamen, du blev jo ved med at gå frem og tilbage i hvad du mente om den", sagde Matt hjælpeløs - og eftersom han har helt ret i det - vrissede jeg videre i tavshed...

Nu er der så gået 2 dage siden jeg åbnede min amazon pakke.Og jeg har endelig bestemt mig for hvad jeg mener.
I frikiking LOVE my kindle!!!!!
Seriøst, den er mit kæreste eje, og jeg har den med mig alle steder. Alle steder!

Får læst meget mere end ellers, fordi det bare er så let at have den ved hånden.

I velkomsthilsen stod der noget med at "vi håber du snart glemmer at du læser på et electronisk element, og bare forsvinder ind i bogen og dens fortælling"
Og jeg fnyste hånligt, og tænkte "Ha! Det kan man da ikke bare glemme, når man sidder med et dumt plastic dimmer i hånden og ikke en RIGTIG bog!"
Måtte grine af mig selv, da jeg kort efter forsøgte at bladre i min kindle bog, som var det rigtige papir sider... :) Jeg tænker slet ikke over det ikke er en rigtig bog længere..

Hej. Ja, det er mig - som I troede var helt forsvundet. Jeg er faktisk ¨værte irriteret på den her blog - da jeg flere gange har skrevet en masse, puttet billeder ind, og så vil lortet ikke gemme...
Jeg tænker at gå tilbage og skrive på fyldepennen igen. Sådan rigtig, i 2012....

Ikke at der er så meget at skrive om...

Pt har Noah pink eye - og han er rigtig pylret og tvær - og vågner hele tiden om natten. Jeg tror han panikker lidt, fordi hans øjnlåg er limet fast til vipperne med gul slim (MMmmm) -så han kan ikke åbne øjnene...

Tror han har det bedre i dag, efter at have været på øjendråber i et par dage...Men jezzz det er svært at give sådan en lille bestemt mand øjendråber!

I går gemte han flasken under alle hans bøger - og når han ser den komme ud af køleskabet, styrter han væk i et panik hyl....

Suk...syge børn er bare ikke sjove...men det er

 syge voksne vel egentlig heller ikke...

Jeg burde virkelig gå i seng. Noah har været vågen de sidste to timer, og min ryg er helt skæv af at stå bøjet ned over hans cot ...Han vågner sikkert igen om en time, så det ville være åh så skønt at sove lidt inden det hele går løs igen...

Jeg havde ellers tænkt at i dag skulle være dagen jeg skulle farve bryn, fjerne ugers gammel neglelak, og flå pelsen af mine hvide stænger. De siger 28 grader i morgen, så jeg kan jo nok ikke gemme mine behårede asparsstilke meget længere...
Jeg skulle også have bagt appel crumble. Det har jeg ville i 4 dage - men af en eller anden grund skal Noah stælje mine aftener også nu... Til gengæld sover han fint til middag. Næsten 3 timer i dag. (No wonder, når han ikke sover om natten...)

Nå, men fik lige skrive klæe, fordí en gammel veninde sendte mig et link til juniorbuisness, hvor de søger en der kan skrive. Og så blev jeg helt glad for hun havde tænkt på mig - og tænkte at det da også er for galt jeg aldrig få skrevet...

men det er altså fordi jeg ikke sover. Så jeg kan ikke rigtigt. Noget.

Godnat

Vi tog også den lange køre tur ned til Tathra, hvor vi boede før. Og det var jo som altid så uendeligt smukt, fedsommeligt,landligt,  skønt, dejligt,(koldt), og hyggeligt...

Tathra beach

Vores game hus, midt i den Australske bush

Farm besøg

Noah møder kængurer

Men...det var vitterligt også en følelse af "Hvor er det GODT vi flyttede!", da vi kørte hjem. For mig mere end Matt, er jeg sikker på.
For da vi mødtes med klikken, faldt alle tilbage i de samme roller. Brooke var en kælling, Megan var dræbende kedelig, alle fyrene forsvandt ud til øl og joints...Og så sad jeg der, som var jeg hoppet 2 år tilbage i tiden...

Og det var ikke sjovt. Ikke nu, hvor jeg har Hervey Bay menneskerne...Jeg kunne virkelig mærke hvor lidt jeg passer ind i deres landsby liv...Og hvor lidt de mener jeg hører til.

Brooke spurgte hvor gammel jeg egentlig. Damen har kendt mig i 4 år nu. Og alligevel virkede hun helt vildt overrasket på gud-nej-virkelig?, måden da jeg (igen) fortalte at jeg fylder 30 i marts.
Hun har spurgt 120 gange, men hører aldrig efter svaret på det hun spørger om...

Men Tathra, is sig selv, var fantastisk...



Ferie

Ferien gik faktisk ok

Jeg er super træt af at alle ferier vi nogensinde tager på, handler om at mødes med mennesker. Jeg gad godt en ferie hvor det bare var os 3. Især fordi de mennesker vi skal mødes med, tit driver mig til vandvid...

Kæft, Benny Hill er en idiot, altså. Jamen det er så chokerende at der findes et menneske som ham. Han er vitterligt sådan en' ikke engang en mor kan elske.

Det første han gjorde da han så Noah, var at give ham en fuckfinger. Det syntes han var vildt sjovt.

(Han er altså 50! Man er da ikke normal, når det morer en af række fuck til en 1 årig?!)

Herefter gjorde han alt for at få Noah til at græde. Sådan helt overlagt med vilje..."I bet 5dollars I can make him cry again!" blev han ved med at sige, og grinede højt... Og forsøgte så igen at få Noah til at græde...

Benny Hill og Matts søster



Hu-fucking-ra for at jeg har vidst det ville blive sådan her siden jeg blev gravid. Det er 1 år og 9 måneder til at sige guuus fraba, og forberede. For jeg vidste jo godt at hvis jeg, miss Rikke, var den der flippede ud og sagde til fede lorte Mike, at nu var det nok - så var det mig der var problemet...Folk giver ham meget mere snor, og finder sig i meget mere end jeg nogensinde ville gøre....

Men jeg var god, og sad bare og sagde ingenting, mens jeg mentalt prøvede at zoome ind i Noahs hjerne, og sige undskyld for at holde pause fra at være løvemor....Bare lige lidt.

Heldigvis virkede det som jeg havde håbet, og søde, rare, altid forstående, gode, Mike fan, Matt fik nok.

Kæft han var gal!

Han bandede og svovlede på vej hjem i bilen.

"Im gonna say something! I am gonna say something to my mum,  and she can make him stop! And dont you worry I am gonna make sure its coming from me, and not you this time!"

På tide at han endelig fik nok.  Men det er  da stadig underlig, at han får lov at køre den så langt? Folk ryster bare på hovedet, og siger "Det er jo bare sådan Mike er"

Ja, tosser - fordi I bare lader ham være sådan. Havde det ikke været Matts familie, og var jeg ikke allerede blevet så upopulær så latterligt mange gange, fordi jeg ikke kan holde kæft - så havde han skræmt Noah en gang og så aldrig nogensinde igen!

Men jeg har efterhånden lært, at det så er mig mod alle. Og hvis jeg bare sætter mig tilbage og tænker "its not forever its just for now", så går det meget bedre...

Vi boede jo selvfølgelig hos Matts far, i en lille micro lejlighed - hvor naboerne smækkede døre meget hårdt om natten, når de igen blev vækket af Noah.

Vi kunne have boet hos Matts mor, i lækker lækkert LÆKKERT hus, med pool, delikatesse mad, og masser af champagne...men...der var Mike jo. Så lejligheden virkede for os.

Vi var faktisk kun ovre hos moren en' gang.

"Det er jo synd for din mor at hun ikke kan se sit barnebarn, fordi Mike er som han er", sagde jeg til Matt, men jeg mente det ikke rigtigt, for den mor er fandme også en underlig en'...Fx lod hun Noah drikke af hendes champagne glas da vi var ude os spise. Jamen, er det bare mig?!

Og Matt han sagde intet. Så jeg lossede han så hårdt under bordet, med mine spidse støvler! Og så sagde han noget med, at hvis hun gav ham mere af det - tog hun ham med hjem. Hvorefter Mike sagde at nej det gjorde de i hvert fald ikke - babier var ikke velkomne i hans hus!

Noah sad og legede tæt på en trappe, som han ville falde ned af hvis han lænede sig tilbage. Så jeg ville sådan set gerne have ham væk fra den trappe.

Da jeg flyttede ham, sagde moren "Han skal nok lærer hvordan trin virker"

Ja, din ko - hvis han kan SE dem. Ikke hvis han falder baglæns ned af dem. (Og jeg lærte i øvrigt min unger at klaret trin den dag han kunne kravle, thank you very much!)

Ej, jeg er sgu ikke fan af moren eller Mike. Faktisk kan jeg ikke fordrage dem...Men det har I måske gættet? :)



Sorry, sorry, sorry...

Det er jo 100 år siden. Igen.

Noah har endnu engang bestemt sig for at søvn ikke er noget man skal spilde tiden på - og fordi Matt aldrig er her, dur han nu heller ikke når han er her. Normalt ville han stå op i weekenden, og det reddede ligesom min zombie tilstand at få tanken op af søvn der'...Men det dur ikke længere, for Noah skriger endnu højere og endnu længere når han ser det er Matt der kommer for at putte, og så tager det 982 gange så lang tid. Og kan jo være lige meget at bruge to dage på at arbejde på at Noah gider det show, når moar'en alligevel er tilbage alene mandag...



Folk der får mere end et barn må jo være skingrende sindssyge?!