Vi tog også den lange køre tur ned til Tathra, hvor vi boede før. Og det var jo som altid så uendeligt smukt, fedsommeligt,landligt,  skønt, dejligt,(koldt), og hyggeligt...

Tathra beach

Vores game hus, midt i den Australske bush

Farm besøg

Noah møder kængurer

Men...det var vitterligt også en følelse af "Hvor er det GODT vi flyttede!", da vi kørte hjem. For mig mere end Matt, er jeg sikker på.
For da vi mødtes med klikken, faldt alle tilbage i de samme roller. Brooke var en kælling, Megan var dræbende kedelig, alle fyrene forsvandt ud til øl og joints...Og så sad jeg der, som var jeg hoppet 2 år tilbage i tiden...

Og det var ikke sjovt. Ikke nu, hvor jeg har Hervey Bay menneskerne...Jeg kunne virkelig mærke hvor lidt jeg passer ind i deres landsby liv...Og hvor lidt de mener jeg hører til.

Brooke spurgte hvor gammel jeg egentlig. Damen har kendt mig i 4 år nu. Og alligevel virkede hun helt vildt overrasket på gud-nej-virkelig?, måden da jeg (igen) fortalte at jeg fylder 30 i marts.
Hun har spurgt 120 gange, men hører aldrig efter svaret på det hun spørger om...

Men Tathra, is sig selv, var fantastisk...